Unge under 18: arbejdstid, hviletid og hvad de må lave

Reglerne afhænger af to ting: alderen, og om den unge stadig er undervisningspligtig. Det giver tre grupper. Paragrafferne henviser til bekendtgørelsen om unges arbejde.

Undervisningspligten ophører med udgangen af 30. juni det år, den unge afslutter 9. klasse, og senest 30. juni det år, den unge fylder 17 (folkeskoleloven § 34, stk. 1). Et sommerjob i juni lige efter 9. klasse følger derfor stadig de strenge regler. Fra 1. juli gælder reglerne for 15-17-årige uden undervisningspligt, hvis den unge er fyldt 15 år.

En ung under 15 år, der ikke længere er undervisningspligtig, må højst arbejde 7 timer om dagen og 35 timer om ugen (§ 20). Bekendtgørelsen gælder ikke for lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde i arbejdsgiverens private husholdning eller i en familievirksomhed (en virksomhed, hvor kun familiemedlemmer i husstanden arbejder), når arbejdet hverken er skadeligt eller farligt for den unge (§§ 1-2).

Arbejdstilsynet har en kort oversigt over de samme tal: Unges arbejdstid, pauser og fridøgn.

• Hver dag og hver uge tæller. Grænserne kan ikke udlignes over flere uger (§§ 16 og 18). Kun landbruget må i særlige tilfælde regne i gennemsnit: 15-17-årige uden undervisningspligt må dér arbejde mere, dog højst 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder (§ 17).
• Skoledage og skoleuger. For undervisningspligtige er grænsen 2 timer på en skoledag og 12 timer i en uge med skoledage. De højere grænser gælder kun dage og uger helt uden skole, fx i ferier.
• Flere arbejdsgivere lægges sammen. Har den unge også et andet job, tæller timerne dér med (§ 24). Spørg, og skriv i kontrakten, at den unge skal oplyse om andet arbejde.
• Ikke mere end voksne. For 15-17-årige uden undervisningspligt må arbejdstiden heller ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne i samme fag (§ 16, stk. 1).

Der er undtagelser. Undervisningspligtige, der har tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, og unge i praktik må arbejde op til 8 timer om dagen og 40 timer om ugen (§ 19). Ved force majeure, fx ulykker eller maskinsammenbrud, kan grænserne for arbejdstid, pause og aften- og natarbejde fraviges for 15-17-årige uden undervisningspligt, i det omfang det er nødvendigt, og der ikke er voksne til rådighed (§ 32). Ved kulturelle og lignende aktiviteter, fx teater og film, kan reglerne om arbejdstid, hvile og fridøgn fraviges, når det er foreneligt med hensynet til den unge (§ 35).

• 13-14 år og undervisningspligtige må ikke arbejde mellem kl. 20 og kl. 6 (§ 22). Der er ingen brancheundtagelser.
• 15-17 år uden undervisningspligt må ikke arbejde mellem kl. 22 og kl. 6 eller mellem kl. 23 og kl. 7 (§ 21, stk. 1). Arbejdet skal altså ligge inden for kl. 6-22 eller kl. 7-23, medmindre en brancheundtagelse gælder.

Mellem kl. 24 og kl. 4 må unge under 18 ikke arbejde, heller ikke efter brancheundtagelserne eller med dispensation fra Arbejdstilsynet (§ 43). Ud over force majeure (§ 32) kan kun kulturelle og lignende aktiviteter fravige det (§ 35).

• Hvile: som udgangspunkt mindst 14 timers sammenhængende hvile i døgnet for 13-14-årige og undervisningspligtige (§ 27) og mindst 12 timer for 15-17-årige uden undervisningspligt (§ 26). For de sidste kan Arbejdstilsynet i visse brancher, fx hoteller og restauranter, tillade at fravige hviletiden mod tilsvarende frihed senere (§ 44).
• Fridøgn: som udgangspunkt 2 sammenhængende fridøgn inden for hver periode på 7 døgn. Kan de ikke ligge i sammenhæng, skal det ene ligge i umiddelbar forlængelse af en daglig hvileperiode. Det ene fridøgn omfatter normalt søndagen (§ 28). Landbrug og hospitaler har særlige regler for 15-17-årige uden undervisningspligt (§§ 29-30), og Arbejdstilsynet kan tillade færre fridøgn, dog altid mindst 36 timers sammenhængende frihed pr. 7 døgn (§ 45).
• Pause: er arbejdsdagen over 4½ time, skal den unge have en pause på mindst 30 minutter, om muligt i ét stykke (§ 25).
• Sommerferie: undervisningspligtige skal så vidt muligt have en hel arbejdsfri periode i løbet af skolesommerferien (§ 31).

13-14-årige og undervisningspligtige må kun udføre lettere arbejde af de typer, der står i bilag 1 til bekendtgørelsen, og kun når arbejdet ikke er farligt for dem (§§ 9-10). Eksempler fra listen:

• Lettere ekspedition (nr. 3).
• Modtagelse, sortering, prismærkning og pakning af varer (nr. 2).
• Lettere rengøring, oprydning, opvask og borddækning (nr. 4).
• Omdeling af aviser og reklamer og lettere budtjeneste (nr. 8).
• Pasning af mindre husdyr og heste, lugning og plukning af bær og frugt (nr. 1).
• Lettere kontorarbejde (nr. 15) og lektiehjælp (nr. 11).
• Lettere arbejde som medhjælper under instruktion af en svend eller mester (nr. 20).

Servering står på listen, men kun uden håndtering af alkohol (nr. 14), og restaurationsloven går forud. Arbejdstilsynet kan tillade andre lignende former for lettere arbejde (§ 46).

Som udgangspunkt må ingen under 18 udføre det arbejde, bekendtgørelsen forbyder for unge, blandt andet (§§ 12, 13 og 15):

• fysiske belastninger, der kan skade sundheden eller udviklingen,
• arbejde med risiko for ned- eller sammenstyrtning, før faren er imødegået ved kollektive sikkerhedsforanstaltninger,
• arbejde i ekstrem varme eller kulde og med skadelig støj eller vibrationer,
• akkordarbejde, hvor en maskine bestemmer tempoet,
• de farlige stoffer og materialer i bilag 2, medmindre de indgår i lukkede systemer.

Der er undtagelser: unge, der er fyldt 15 år, er undtaget fra §§ 13-15 i det omfang, en erhvervskompetencegivende uddannelse kræver det (§ 33). Unge, der er fyldt 14 år og er i praktik, må svejse (§ 34, stk. 3). Og Arbejdstilsynet kan dispensere (§ 41).

Bekendtgørelsen har ingen fast liste over maskiner, unge ikke må bruge. Skal den unge bruge maskiner eller andre tekniske hjælpemidler, skal I vurdere, om det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og kunne sandsynliggøre, at vurderingen er lavet (§ 14). Det samme gælder andre farlige stoffer og materialer (§ 15, stk. 3-5). Har andre regler skrappere krav, fx en højere aldersgrænse for bestemt arbejde, går de forud (§ 3).

En ung under 18 år er mindreårig og kan ikke selv forpligte sig ved aftaler (værgemålsloven § 1, stk. 2). For at aftalen binder den unge, skal den unges værge, som er indehaveren af forældremyndigheden, derfor give samtykke. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, medmindre den ene har givet den anden fuldmagt (§§ 2-3).

Mangler samtykket, kan I ikke træde tilbage fra aftalen, så længe den unge udfører arbejdet (§ 44, stk. 3).

Loven foreskriver ikke en bestemt form. Den nemmeste dokumentation er, at forældrene skriver under på kontrakten ved siden af den unge.

• Orientering: er den unge under 15 år eller undervisningspligtig, skal I orientere forældrene om arbejdet, arbejdstiden, de farer, der kan være ved arbejdet, og jeres sikkerhedsforanstaltninger (bekendtgørelsen § 11).
• Lønnen: fra 15 år råder den unge selv over det, den unge tjener ved eget arbejde (værgemålsloven § 42, stk. 1, nr. 1). Det giver ikke adgang til selv at indgå aftalen.
• Forældrenes ansvar: forældrene kan straffes med bøde, hvis den unge arbejder i strid med reglerne, og de ved det (bekendtgørelsen § 48, stk. 4).

• Løn: bekendtgørelsen om unges arbejde fastsætter ikke en løn. Har I overenskomst, følger lønnen af den, og den kan have særlige satser for unge under 18. Ellers aftaler I lønnen.
• ATP: for ansatte, der er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om ugen (eller 18 timer pr. 14 dage eller 39 timer pr. måned), skal der som udgangspunkt betales ATP. Et fritidsjob med færre timer kan derfor ligge under grænsen. Virk.dk beskriver betingelserne.
• Ferie: unge optjener ferie efter ferieloven som andre lønmodtagere, 2,08 dage pr. måneds ansættelse (§ 5). En timelønnet får som udgangspunkt feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen (§ 16, stk. 2). Se guiden om ferie.
• Funktionær: en ung med fx butiks- eller kontorarbejde kan også være funktionær, når arbejdet i gennemsnit er over 8 timer om ugen (funktionærloven § 1). Se funktionær eller ej?
• Overenskomst: en overenskomst kan have egne regler om løn, ferie, pension og opsigelse. Grænserne for arbejdstid, hvile og opgaver står i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen, og bekendtgørelsen giver ikke adgang til at fravige dem ved overenskomst.

Hvad kontrakten skal indeholde, står på siden om ansættelseskontrakt til ungarbejdere, og resten af ansættelsen i tjeklisten til en ny medarbejder.

Skabelonen har afsnit med grænserne for den valgte aldersgruppe og en underskriftslinje til forældrene. Når I udfylder aldersgruppe, timer og tidsrum, sammenligner kontrollen dem med grænserne ovenfor:

• Ligger timerne pr. dag eller uge eller tidsrummet uden for grænserne for gruppen, får I et fund. Kontrakten kan først godkendes, når I har rettet det eller begrundet en undtagelse.
• For undervisningspligtige advarer den, når timerne kun er lovlige i skolefri uger eller på dage uden skole.
• Den minder om, at 13-14-årige og undervisningspligtige kun må udføre lettere arbejde. Også den påmindelse skal begrundes, før kontrakten kan godkendes.

Kontrollen kan ikke se jeres vagtplan, så hviletid, fridøgn og pauser skal I selv holde øje med. Forældrenes samtykke underskrives uden for Pactoras digitale underskrift, fx på den udskrevne kontrakt. Kontrollen er en hjælp, ikke juridisk rådgivning.