Spring til indhold

Ansættelseskontrakt · Eksempel

Eksempel på ansættelseskontrakt

Her er en hel ansættelseskontrakt, som Pactoras standardskabelon for timelønnede skriver den: en tømrer på timeløn i en virksomhed uden overenskomst. Navne, adresser og CVR-nummer er opdigtede.

Under kontrakten forklarer vi punkt for punkt, hvad loven kræver, og hvad virksomheden selv har valgt. Kontrakten er et eksempel, ikke juridisk rådgivning, og den skal tilpasses jeres virksomhed.

Opdateret 19. oktober 2026

Stilling
Tømrer
Løn
195 kr. i timen
Arbejdstid
37 timer om ugen
Overenskomst
Ingen
Funktionær
Nej
Skabelon
Ansættelseskontrakt for timelønnede, version 2

Kontrakten

Sådan ser den ud, før parterne underskriver. Alle tal og valg kan ændres i skabelonen.

Ansættelseskontrakt for timelønnede

1. Parterne

Denne ansættelseskontrakt er indgået mellem

Eksempel Tømrer ApS, CVR-nr. 12345678, Eksempelvej 12, 8600 Silkeborg (i det følgende "virksomheden")

og

Jonas Nielsen, Eksempelgade 4, 8600 Silkeborg (i det følgende "medarbejderen").

2. Stilling og ansættelse

Medarbejderen ansættes som Tømrer.

Arbejdsopgaver:
Almindeligt tømrerarbejde ved nybyggeri og renovering hos virksomhedens kunder, herunder montage af vinduer, døre, gulve og tag.

Virksomheden kan inden for stillingens rammer tilpasse arbejdsopgaverne i takt med virksomhedens behov og medarbejderens udvikling.

Ansættelsen begynder den 4. januar 2027 og er tidsubegrænset.

Medarbejderen er ikke funktionær. Regler fra funktionærloven gælder kun, i det omfang denne kontrakt udtrykkeligt henviser til dem.

3. Arbejdssted

Medarbejderen har ikke et fast arbejdssted, men arbejder på skiftende arbejdssteder efter virksomhedens anvisning, herunder hos virksomhedens kunder og på virksomhedens projekter. Virksomhedens hovedsæde er Eksempelvej 12, 8600 Silkeborg.

4. Arbejdstid

Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden placeres inden for virksomhedens sædvanlige arbejdstid efter aftale med nærmeste leder. Virksomheden kan ændre den daglige placering med rimeligt varsel.

Arbejde ud over den aftalte arbejdstid skal være aftalt med eller pålagt af virksomheden på forhånd. Det betales med den aftalte timeløn.

Virksomheden har et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den daglige arbejdstid, jf. arbejdstidslovens § 4 b. Medarbejderen registrerer sin arbejdstid i systemet efter virksomhedens anvisning, har adgang til sine egne registreringer og kan bede om et udtræk. Registreringerne opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

5. Løn, pension og sociale bidrag

Lønnen udgør 195 kr. pr. præsteret arbejdstime. Lønnen opgøres på grundlag af de registrerede timer og udbetales månedsvis bagud, så beløbet er til rådighed den sidste bankdag i måneden. Ved udbetalingen indeholder virksomheden A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige lovpligtige bidrag.

Lønperioden er fra den 21. i en måned til den 20. i den følgende måned.

Store bededag er en almindelig arbejdsdag. Arbejde på dagen betales som på andre arbejdsdage med den aftalte timeløn og de tillæg, der er aftalt for overarbejde eller andet særskilt honoreret arbejde, jf. § 4 i lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Medarbejderen er ikke omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Virksomheden indbetaler ATP-bidrag og de bidrag, der opkræves sammen med ATP-bidraget, herunder til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Barsel.dk, når loven kræver det. Medarbejderen er dækket af virksomhedens lovpligtige arbejdsskadeforsikring hos Eksempel Forsikring A/S ved arbejdsulykker og af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved erhvervssygdomme.

6. Ferie

Medarbejderen har ret til ferie efter ferieloven. Ferieåret løber fra den 1. september til den 31. august. Medarbejderen optjener 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse i ferieåret, og ferien kan holdes fra den 1. september i ferieåret til den 31. december efter ferieårets udløb. Ferien holdes uden løn. I stedet indbetaler virksomheden feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen til FerieKonto, medmindre virksomheden via en overenskomst er omfattet af en feriegarantiordning. Medarbejderen beder selv om at få feriegodtgørelsen udbetalt via Feriepengeinfo. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår ferien holdes. Hovedferien varsles senest 3 måneder før og øvrig ferie senest 1 måned før, medmindre særlige omstændigheder hindrer det, jf. ferielovens § 9.

7. Sygdom, barsel og andet fravær

Sygdom skal meddeles virksomheden hurtigst muligt og senest ved arbejdstidens begyndelse på første sygedag. Medarbejderen skal ikke oplyse, hvilken sygdom der er tale om. Virksomheden kan kræve en skriftlig sygemelding tidligst på 2. fraværsdag. Varer fraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan virksomheden kræve den, når arbejdet genoptages. Virksomheden kan også for egen regning kræve en lægeerklæring, fx en mulighedserklæring. Er medarbejderen fortsat sygemeldt, holder virksomheden senest 4 uger efter første sygedag en samtale med medarbejderen om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Medarbejderen får ikke løn under sygdom, men kan have ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Virksomheden betaler sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis medarbejderen på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i virksomheden i de seneste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer i den periode, jf. sygedagpengelovens § 30. Efter de 30 dage, eller fra første fraværsdag, hvis betingelserne for sygedagpenge fra virksomheden ikke er opfyldt, kan medarbejderen have ret til sygedagpenge fra kommunen, når sygedagpengelovens betingelser er opfyldt.

Medarbejderen har ret til fravær ved graviditet, fødsel og adoption efter barselsloven og skal varsle fraværet efter lovens regler. Virksomheden betaler ikke løn under fraværet. Medarbejderen kan have ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis barselslovens betingelser, herunder beskæftigelseskravet, er opfyldt.

Andet fravær aftales med virksomheden på forhånd. Det gælder ikke fravær, som medarbejderen har ret til efter loven, fx omsorgsorlov og fravær ved akut sygdom eller ulykke i familien (force majeure). Her giver medarbejderen besked så hurtigt som muligt og overholder de varslingsregler, der gælder for fraværet.

8. Prøvetid, opsigelse og ophævelse

Der er ingen prøvetid.

Opsigelse skal ske skriftligt.

Virksomheden kan opsige ansættelsen med disse varsler:

  • Indtil 6 måneders ansættelse: 7 dage
  • Efter 6 måneders ansættelse: 14 dage
  • Efter 3 års ansættelse: 28 dage

Medarbejderen kan opsige ansættelsen med disse varsler:

  • Indtil 3 års ansættelse: 7 dage
  • Efter 3 års ansættelse: 14 dage

Hvilket varsel der gælder, afhænger af, hvor længe medarbejderen har været ansat på fratrædelsesdagen. Varsler i dage regnes i kalenderdage fra dagen efter, at opsigelsen er modtaget.

Misligholder en part sine forpligtelser væsentligt, kan den anden part ophæve ansættelsesforholdet uden varsel. Om en misligholdelse er væsentlig, afgøres efter en konkret vurdering. Fra medarbejderens side kan det fx være udeblivelse uden lovligt forfald, arbejdsvægring, tyveri eller andre strafbare forhold mod virksomheden eller kolleger, groft brud på tavshedspligten eller påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer i arbejdstiden.

Ophæver virksomheden med rette ansættelsesforholdet (bortvisning), har medarbejderen ikke krav på løn for tiden efter fratrædelsen. Løn, feriepenge og andre ydelser, der er optjent frem til fratrædelsen, afregnes efter de almindelige regler.

9. Tavshedspligt og persondata

Medarbejderen har tavshedspligt om virksomhedens forhold, herunder oplysninger om kunder, leverandører, priser, økonomi, metoder og udviklingsarbejde, som medarbejderen får kendskab til under ansættelsen, og som ikke er offentligt tilgængelige. Tavshedspligten gælder også efter ansættelsens ophør. Medarbejderen er desuden omfattet af lov om forretningshemmeligheder, både under og efter ansættelsen.

Ved fratræden skal medarbejderen uopfordret tilbagelevere alt materiale, udstyr og data, der tilhører virksomheden, og medarbejderen kan ikke udøve tilbageholdsret i noget, der tilhører virksomheden. Tavshedspligten hindrer ikke medarbejderen i at anmelde lovovertrædelser til offentlige myndigheder eller i at benytte sine rettigheder efter lov om beskyttelse af whistleblowere.

Virksomheden behandler personoplysninger om medarbejderen til brug for administration af ansættelsesforholdet, herunder løn, ferie, fravær, arbejdstid og lovpligtige indberetninger, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Oplysningerne videregives kun, i det omfang det er nødvendigt for ansættelsesforholdet eller følger af lovgivningen, fx til lønbureau, pensionsselskab og offentlige myndigheder. Medarbejderen modtager særskilt information om behandlingen og om sine rettigheder. Medarbejderen skal give virksomheden besked om ændringer i navn, adresse og andre oplysninger, der har betydning for ansættelsen.

10. Overenskomst og uddannelse

Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af en kollektiv overenskomst eller anden kollektiv aftale.

Medarbejderen har ikke ret til uddannelse betalt af virksomheden ud over den oplæring, der er nødvendig for at varetage stillingen.

Skal virksomheden efter EU-retten eller dansk lovgivning tilbyde medarbejderen uddannelse for at udføre arbejdet, er uddannelsen uden udgift for medarbejderen, tæller som arbejdstid og foregår så vidt muligt i medarbejderens sædvanlige arbejdstid, jf. § 11 i lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.

11. Øvrige vilkår

Medarbejderen skal følge virksomhedens til enhver tid gældende personalehåndbog, it- og datapolitikker og øvrige retningslinjer, i det omfang de er gjort tilgængelige for medarbejderen. Retningslinjerne kan ikke fravige vilkårene i denne kontrakt til ugunst for medarbejderen. Væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene til ugunst for medarbejderen skal varsles med det opsigelsesvarsel, som virksomheden skal give medarbejderen.

Medarbejderen kan have anden lønnet eller ulønnet beskæftigelse ved siden af ansættelsen, så længe medarbejderen fortsat kan arbejde efter den tidsplan, virksomheden har fastlagt for arbejdet, jf. § 7 i lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Det gælder dog ikke beskæftigelse, der er uforenelig med ansættelsen, fordi den er konkurrerende eller på anden måde skaber en interessekonflikt, truer virksomhedens forretningshemmeligheder eller strider mod hensynet til medarbejderens sundhed og sikkerhed, herunder reglerne om hviletid.

Denne kontrakt erstatter sammen med eventuelle bilag alle tidligere aftaler mellem parterne om ansættelsesforholdet. Ændringer og tillæg til kontrakten aftales skriftligt. Ændres et af de vilkår, som virksomheden skal oplyse efter lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, giver virksomheden medarbejderen skriftlig besked hurtigst muligt og senest den dag, ændringen træder i kraft, jf. lovens § 5. Kontrakten er udleveret elektronisk i en form, som medarbejderen kan tilgå, gemme og udskrive. Kontrakten er udfærdiget på dansk, og dansk ret finder anvendelse.

12. Underskrifter

Kontrakten underskrives af begge parter.

For virksomheden (Eksempel Tømrer ApS):

Dato: ____________ Underskrift: ____________________

Medarbejderen (Jonas Nielsen):

Dato: ____________ Underskrift: ____________________

Gennemgang punkt for punkt

Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nævner 15 oplysninger. Nogle gælder kun i særlige tilfælde, fx tidsbegrænset ansættelse, vikarer, prøvetid og uforudsigelig arbejdstid, og er derfor ikke med her. De fleste punkter i kontrakten dækker en eller flere af oplysningerne. Tavshedspligt, øvrige vilkår og underskrifter er med af andre grunde. Her er, hvad punkterne gør, og hvorfor de står, som de gør.

  1. Parterne. Navn og adresse på begge parter er lovens første punkt. CVR-nummeret er ikke et krav, men gør det entydigt, hvem arbejdsgiveren er. Et CPR-nummer er ikke nødvendigt.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 1
  2. Stilling og ansættelse. Stillingen og startdatoen. Kontrakten siger også, at medarbejderen ikke er funktionær. Det passer til en tømrer, fordi håndværksarbejde ikke er funktionærarbejde. Men det er arbejdet, der afgør det, ikke kontrakten: Bliver arbejdet overvejende kontor-, handels- eller lagerekspeditionsarbejde, eller skal medarbejderen hovedsageligt lede eller føre tilsyn med andres arbejde (fx som formand), er medarbejderen funktionær. Det gælder, når ansættelsen i gennemsnit er over 8 timer om ugen, uanset hvad der står i kontrakten (funktionærlovens § 1).Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 3 og 4
  3. Arbejdssted. En tømrer arbejder på skiftende pladser. Så skal kontrakten sige det og nævne virksomhedens adresse. Står der kun værkstedets adresse, kan der opstå diskussion om pladser langt væk.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 2
  4. Arbejdstid. Den normale arbejdstid og reglen for overarbejde. Uden overenskomst giver ingen lov et overarbejdstillæg, så kontrakten siger, hvordan overarbejde betales. Afsnittet om tidsregistrering følger af arbejdstidsloven, der kræver et system til at registrere den daglige arbejdstid.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 11
  5. Løn, pension og sociale bidrag. Løn, lønperiode og udbetalingsdag. Der er ingen lovbestemt mindsteløn og ingen pligt til pension uden overenskomst, men ATP og arbejdsskadeforsikringen er lovpligtige. Store bededag er en almindelig arbejdsdag, og en timelønnet får sin almindelige timeløn for arbejdet på dagen.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 10 og 15
  6. Ferie. Medarbejderen er ikke funktionær og har ikke fuld løn under sygdom. Derfor får medarbejderen feriegodtgørelse på 12,5 %, som indbetales til FerieKonto, i stedet for løn under ferie (ferielovens § 16, stk. 2). Løn under ferie kræver efter § 16, stk. 1, at medarbejderen er ansat månedsvis eller længere og har fuld løn på søgnehelligdage og sygedage. Er medarbejderen syg uden løn, skal virksomheden fra 2. sygedag i hver sygeperiode betale sygeferiegodtgørelse. Den udgør 12,5 % af den sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet (ferielovens § 5, stk. 3, og § 20). Feriefridage er ikke et lovkrav og er ikke med.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 8
  7. Sygdom, barsel og andet fravær. Betalt fravær er et lovpunkt, så det står ærligt: ingen løn under sygdom og barsel. Virksomheden betaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når betingelserne er opfyldt, og barselsdagpenge kommer fra Udbetaling Danmark, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Halv løn under barsel er en funktionærregel for den, der føder, og hører ikke hjemme her.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 8
  8. Prøvetid, opsigelse og ophævelse. Uden overenskomst og uden funktionærstatus giver loven ikke et bestemt varsel. Derfor står varslerne i kontrakten, for begge parter. Der er ingen prøvetid i eksemplet; vil I have en, skal den stå her og må højst vare 6 måneder.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 9
  9. Tavshedspligt og persondata. Tavshedspligt er ikke et lovkrav i kontrakten, men god praksis, og retten til at anmelde ulovligheder bevares. Afsnittet om persondata fortæller kort, hvad oplysningerne bruges til; den fulde information gives særskilt.
  10. Overenskomst og uddannelse. Kontrakten skal sige, om en overenskomst gælder. Står I uden, skriver I det. Her tilbydes ingen uddannelse, men uddannelse, I efter loven skal give for at arbejdet kan udføres, er gratis for medarbejderen og tæller som arbejdstid.Ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 13 og 14
  11. Øvrige vilkår. Retten til et bijob følger af ansættelsesbevisloven og kan kun begrænses, når det andet job er uforeneligt med ansættelsen. Ændres et vilkår senere, skal medarbejderen have skriftlig besked senest den dag, ændringen gælder fra.
  12. Underskrifter. Loven kræver ikke en underskrift, kun at oplysningerne gives skriftligt. Underskriften dokumenterer, at medarbejderen har fået kontrakten og er enig. I Pactora underskriver begge elektronisk, og PDF'en får en bevisside.

Faldgruber, når I bruger et eksempel

  1. Eksemplet passer til en tømrer uden overenskomst. Er I omfattet af en overenskomst, eller er medarbejderen funktionær, ser flere punkter anderledes ud: varsler, sygdom, ferie og barsel.
  2. Varslerne er et valg. Loven giver ikke en medarbejder, der hverken er funktionær eller omfattet af en overenskomst, et bestemt varsel. Står der intet i kontrakten, vil en domstol typisk kræve et rimeligt varsel. Trappen i eksemplet er et forslag, og I kan aftale længere varsler. Er medarbejderen funktionær, også på timeløn, gælder funktionærlovens varsler i § 2.
  3. Vagter efter behov kræver mere. Har medarbejderen ikke faste timer, skal kontrakten også have garanterede timer, referencetimer og -dage og varsel.
  4. Kontrakten kommer for sent. Navn og adresse, arbejdssted, stilling, startdato, en eventuel slutdato og prøvetid, løn og arbejdstid skal være hos medarbejderen senest 7 kalenderdage efter, at ansættelsen er begyndt. Resten skal være hos medarbejderen senest 1 måned efter, fx ferie og fravær med løn, opsigelsesvarsler, overenskomst og uddannelse (ansættelsesbevislovens § 3, stk. 1). Send kontrakten, før medarbejderen starter.

Læs også: kontrakt uden overenskomst · kontrakt til funktionærer · tilkaldevikar og løsarbejder · opsigelsesvarsel for timelønnede · tillæg til ansættelseskontrakten

Spørgsmål og svar

Må vi bruge eksemplet som vores egen kontrakt?

I må gerne bruge det som udgangspunkt. Men et eksempel kender ikke jeres virksomhed: tjek overenskomst, funktionærstatus, arbejdstid og varsler, før I bruger teksten. Siden er vejledning, ikke juridisk rådgivning.

Skal kontrakten underskrives for at gælde?

Loven kræver, at oplysningerne gives skriftligt, ikke at medarbejderen skriver under. Elektronisk fremsendelse er nok, når medarbejderen kan gemme og udskrive kontrakten, og I kan dokumentere, at den er sendt (ansættelsesbevislovens § 3, stk. 3). En underskrift dokumenterer, at begge er enige. Se guiden om elektronisk underskrift.

Hvordan ser en kontrakt til en funktionær ud?

Den bygger på de samme oplysninger, men med funktionærlovens varsler, fuld løn under sygdom og som regel ferie med løn og ferietillæg. Se kontrakten til funktionærer.

Hvor lang skal en ansættelseskontrakt være?

Så kort som muligt, men med alle de oplysninger, loven kræver. Eksemplet her har 12 punkter.

Kan vi få kontrakten med vores egne oplysninger?

Ja. Opret en konto, vælg standardskabelonen Timelønnet, og sæt jeres vilkår ind. Næste gang vælger I medarbejderen (navn, adresse og e-mail) og udfylder løn og startdato. Medarbejderen underskriver på mobilen, og begge får PDF'en med en bevisside.

Prøv det

Lav jeres egen kontrakt ud fra skabelonen.

Vælg standardskabelonen, sæt jeres vilkår én gang, og giv den jeres eget navn. Kontrollen læser med, medarbejderen underskriver på mobilen, og begge får PDF'en med en bevisside.

Standardskabelonen hedder Timelønnet i appen. Den er skrevet efter de gældende regler, og I kan tilpasse den til jeres virksomhed.