Syg medarbejder: hvad I betaler de første 30 dage, og hvad I får refunderet

Skriv første arbejdsdag, første sygedag, timer og løn, og vælg, om medarbejderen får løn under sygdom. Så viser beregneren, om 8-ugers-kravet er opfyldt, arbejdsgiverperiodens sidste dag, hvad I betaler pr. uge, hvad kommunen refunderer, og fristen i NemRefusion. Intet forlader browseren.

En medarbejder, der ikke får fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra jer i 30 kalenderdage fra første fraværsdag (§ 30, stk. 1). Det er kalenderdage: weekender, helligdage og fridage tæller med og forlænger ikke perioden. Bliver medarbejderen syg mandag den 5. oktober, er den 30. dag tirsdag den 3. november, og fra den 4. november er det kommunen.

Retten til sygedagpenge fra jer kræver, at medarbejderen på første fraværsdag (§ 30, stk. 2-4):

• har været ansat uafbrudt hos jer i de seneste 8 uger,
• har arbejdet mindst 74 timer hos jer i de 8 uger. Sygdom, ferie, barsel, kurser efter aftale og fridage for egen regning tæller med i de 8 uger (stk. 3), og tidligere ansættelse hos jer tæller med i timerne, hvis de 74 timer ligger inden for de seneste 8 uger (stk. 4),
• var på arbejde den dag, sygdommen begyndte, eller var på arbejde sidste arbejdsdag før og skulle have været på arbejde den dag, fraværet begynder (stk. 4).

Er kravet ikke opfyldt, fx fordi medarbejderen har været ansat i 3 uger, er der ingen arbejdsgiverperiode. Så kan medarbejderen have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, hvis kommunens eget beskæftigelseskrav er opfyldt: mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede måneder og mindst 40 timer i 5 af dem (§§ 32-33). Betaler I løn alligevel, kan I søge refusion fra første dag.

Om en timelønnet er funktionær, afgør arbejdets art og timetallet, ikke lønformen. Se funktionær eller ej? Medarbejderens egen side af reglerne står på borger.dk.

Betaler I løn under sygdom, får I efter arbejdsgiverperioden de sygedagpenge, medarbejderen ellers ville have fået fra kommunen, dog højst den løn, I har betalt for samme periode (§ 54). Beløbet regnes sådan:

• Satsen i 2026: højst 5.085 kr. pr. uge og 137,43 kr. pr. time for højst 37 timer om ugen (§ 50, stk. 1 og Beskæftigelsesministeriets satser).
• Timelønnen efter AM-bidrag gange timerne (§ 47). Tjener medarbejderen mindre end satsen efter AM-bidrag, er det den lavere timeløn, der gælder. Kommunen regner på de timer og den løn, I har indberettet til eIndkomst for de seneste 3 måneder.
• Deltid: en medarbejder på 20 timer giver højst 20 × 137,43 kr. = 2.748,60 kr. pr. uge.
• Delvis raskmelding: nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime (§ 53), så refusionen følger de timer, medarbejderen stadig er væk.
• Sygedagpenge fra jer i de 30 dage: betaler I en løn, der er lavere end de beregnede sygedagpenge, skal I supplere op til dem (§ 50, stk. 4).
• Skat: refusionen er skattepligtig indkomst for virksomheden, fordi lønnen er fratrukket som en udgift (Den juridiske vejledning C.A.10.4.3.16). Pengene kommer på virksomhedens NemKonto.

Alt foregår i NemRefusion på virk.dk, både anmeldelsen af fraværet og anmodningen om refusion. Fristerne er korte, og overskrider I dem, mister I refusion:

• Medarbejderen melder sig syg hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre I har en anden frist i en personalehåndbog (§ 35). Meldes det for sent, har medarbejderen først ret til sygedagpenge fra jer fra dagen efter.
• Anmeld fraværet i NemRefusion senest 5 uger efter første fraværsdag, når I betaler løn (§ 40, stk. 1). Betaler I kun sygedagpenge i arbejdsgiverperioden: senest 1 uge efter, at udbetalingen er stoppet (stk. 2). Betaler I hverken løn eller sygedagpenge: senest 14 dage efter første fraværsdag (stk. 3).
• NemRefusion lader jer først signere anmeldelsen fra dag 23 efter første fraværsdag, når der er en almindelig arbejdsgiverperiode; en tidligere anmeldelse lægges på vent (virk.dk). Anmeld alligevel, så snart I ved, at fraværet bliver langt.
• Anmod om refusion løbende. Er fraværet anmeldt til tiden, kan I få refusion for op til 3 måneder tilbage fra hver anmodning (§ 59, stk. 2 og 5).
• Anmelder I for sent, får I som udgangspunkt kun refusion fra den dag, fraværet er anmeldt (§ 59, stk. 3). Undtagelsen er fravær, der sluttede inden 30 dage (stk. 4), og undskyldelige grunde, fx nedbrud i NemRefusion eller forkert vejledning fra en myndighed; aldrig senere end 6 måneder efter første fraværsdag (stk. 6).
• Hold en samtale med medarbejderen om, hvordan og hvornår hun kan vende tilbage, senest 4 uger efter første sygedag (§ 7 a). Det gælder ikke, hvis medarbejderen er opsagt og fratræder inden 8 uger.
• Medarbejderen får et underretningsbrev med de oplysninger, I har givet i NemRefusion, og kan gøre indsigelse inden 8 dage (§ 40, stk. 5). Skriv derfor kun det, I kan stå inde for.

Den løn, I oplyser i NemRefusion, er grundlønnen med faste tillæg; feriepenge, søgnehelligdagsbetaling, pension og ATP skal ikke med (virk.dk).

1. Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere (§ 55). Giver refusion fra medarbejderens anden fraværsdag i stedet for fra dag 31, også for jeres egen sygdom, hvis I er ansat i jeres eget ApS eller A/S med månedsløn. Prisen er 0,86 % af lønsummen i 2026, og virksomhedens lønsum året før må højst være 1.750 gange den højeste ugesats, det vil sige 8.898.750 kr. Tilmelding hos Udbetaling Danmark via virk.dk; forsikringen gælder 7 dage efter. Med en lønsum på 1,5 mio. kr. koster den cirka 12.900 kr. om året; én funktionær, der er syg i 4 uger, giver refusion på cirka 20.000 kr. Præmien er en fradragsberettiget driftsudgift.
2. § 56-aftale ved kronisk sygdom eller planlagt behandling. Har medarbejderen en langvarig eller kronisk lidelse, der ventes at give mindst 10 fraværsdage om året, skal medarbejderen indlægges eller behandles efter en beslutning, der lå fast ved ansættelsen, eller skal medarbejderen indlægges eller behandles for en lidelse, som I allerede har betalt 21 kalenderdage for inden for de seneste 12 måneder før behandlingen, kan I lave en skriftlig aftale, som kommunen godkender (§ 56). Så får I refusion fra første fraværsdag for fravær med den lidelse. Aftalen gælder 2 år ad gangen og laves i NemRefusion.
3. Mulighedserklæring, lægeerklæring og samtale. I kan kræve en skriftlig sygemelding tidligst på anden fraværsdag (§ 36, stk. 2) og en mulighedserklæring, hvor I og medarbejderen først beskriver, hvad hun kan, og lægen derefter vurderer det; den betaler I (§ 36 a). For en funktionær kan I efter 14 dages sygdom kræve lægens oplysninger om varigheden uden udgift for medarbejderen (funktionærloven § 5, stk. 4). Brugt rigtigt får det medarbejderen hurtigere tilbage, også på deltid, og så falder jeres udgift med det samme.

Sygdom er lovligt forfald, ikke en opsigelsesgrund i sig selv (funktionærloven § 5, stk. 1). En opsigelse under sygdom skal være saglig som enhver anden, og skyldes sygdommen graviditet eller et handicap, gælder forbuddene mod forskelsbehandling. 120-dages-reglen giver 1 måneds varsel til en funktionær, men kun når den står skriftligt i kontrakten, og betingelserne holder; se guiden om 120-dages-reglen. Hvordan I opsiger rigtigt, trin for trin, står i guiden om opsigelse af en medarbejder. Fratræder en opsagt medarbejder inden 8 uger efter første sygedag, slipper I for samtalen efter § 7 a (stk. 3).

Kontrakten skal oplyse, hvilket fravær med løn medarbejderen har ret til, senest 1 måned efter første arbejdsdag (ansættelsesbevisloven § 3, stk. 2, nr. 8). For en timelønnet uden overenskomst er det her, det afgøres, om I betaler løn under sygdom eller sygedagpenge efter loven. Sådan skriver Pactoras skabeloner de to muligheder:

I Pactora er løn under sygdom et valg i vilkårene: fuld løn, sygedagpenge efter loven, efter overenskomsten eller jeres egen tekst. En funktionær får altid funktionærlovens § 5, uanset hvad der vælges. Skabelonerne skriver også reglerne om sygemelding, mulighedserklæring og samtalen inden 4 uger. Se kontrakten til timelønnede, kontrakten uden overenskomst og kontrakten til funktionærer, eller tjek jeres egen kontrakt.